Israel-Online, 3. oktober
2024
DR afviser klage om falsk
fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
Af Dan Harder
Efter hård kritik valgte Danmarks
Radio at afpublicere
en artikel
på dr.dk, som foregav at forklare, hvorfor
alle forsøg på en tostatsløsning
gennem tiderne er mislykkedes. En af flere bevæggrunde
for at kassere artiklen var, at den alene var baseret
på én enkelt kilde, nemlig professor ved
RUC, Sune
Haugbølle, en velkendt venstreorienteret
antisemit, som DR's brugerredaktør,
Jesper Termansen, tidligere har vurderet
som værende partisk i konflikten.
Den 26. juni 2024 publicerede DR en
ny artikel som erstatning for den forrige. Her
har DR-journalist Selin Türker, som også
skrev den forrige artikel, i stedet for at bruge blot
én venstreorienteret anti-israelsk professor,
valgt at benytte hele tre af slagsen. Resultatet er
endnu en omgang anti-israelsk propaganda.
Jeg klagede 9. august 2024 over den nye
artikel, som foregav at besvare spørgsmålet
"Hvad betyder en tostatsløsning, og
hvorfor er det aldrig lykkedes?", men desværre
- igen - i stedet for at levere varen, formår
at skjule den faktiske årsag til den manglende
fred og derved reelt fører læserne bag
lyset. Det er naturligvis ikke acceptabelt for en public
service-institution som DR.
Redaktionschef på DR Nyheder Udland, Niels Kvale,
afviste 30. september 2024 min kritik med følgende
argumenter:
"Det er yderst kompliceret at skulle beskrive
et forløb, når udlægningen og fortolkningen
af alle de afgørende punkter er omstridt".
Men det er jo ikke sandt. Der er faktisk noget, der
hedder fakta.
Det er f.eks. ikke omstridt, at de palæstinensiske
arabere både i 1937
og i 1947-48
pure afviste enhver deling af mandatområdet Palæstina,
uanset den arealmæssige fordeling mellem parterne.
Derfor er det uacceptabelt, at en løgn om det
modsatte fortælles hele to gange i artiklen.
Det er også et faktum, at det tætteste,
man nogensinde kom på den forjættede tostatsløsning
(som artiklen specifikt handler om), var Bill
Clintons forslag i 2000, som Ehud Barak accepterede,
og Yassir Arafat forkastede. Omstændighederne
kan man diskutere, men ovennævnte er et faktum.
Det er den helt centrale oplysning, som burde have været
nævnt i artiklen, da udeladelsen skaber et totalt
misvisende billede af det, som artiklen foregiver at
forklare.
Bizart nok, bliver spørgsmålet faktisk
stillet i artiklen: "Hvornår var man
tættest på at nå frem til en tostatsløsning,
og hvad skete der?" Men det rigtige svar udebliver
til fordel for en løgn om, at mordet på
Rabin var årsag til Oslo-processens forlis.
Den eneste (uklare) reference til Bill Clintons forslag
uden yderligere forklaring er følgende:
"... nogle klodsede forsøg fra den
israelske premierminister Ehud Barak og PLO-leder
Yasser Arafat på at indgå en aftale i
slutningen af 1990'erne".
Klodsede forsøg? Det var et tilbud om oprettelsen
af en palæstinensisk stat!
Artiklen nævner reelt slet ikke, at palæstinenserne
i 2000 blev tilbudt en stat ved siden af Israel. Det
er da uacceptabelt i en artikel, der handler om netop
det.
Tværtimod står der, sort på hvidt,
at "Israel aldrig direkte har sagt, at man
vil acceptere en palæstinensisk stat – det
gælder helt frem til i dag." Det er
en lodret løgn, som ikke bør findes i
en artikel, som foregiver at oplyse faktuelt om historien.
Udlandschef Niels Kvale skriver endvidere:
"I andet forsøg tog vi konsekvensen
ved at overlade svaret på de afgørende
spørgsmål i konflikten til fire (sic)
eksperter. Deres udlægning af sagen
står for egen regning. Jeg må
derfor opfatte din klage som gående på
vores valg af kilder."
Den præmis kan ikke accepteres. Artiklen er
ikke et portræt af de tre eksperter (der var ikke
fire, som Kvale skriver).
Artiklen foregiver - ja, proklamerer faktisk krystalklart
i overskriften, "Hvad betyder en tostatsløsning,
og hvorfor er det aldrig lykkedes?", at DR
nu vil fortælle, hvordan det hænger sammen.
Sådan vil den almindelige læser opfatte
det. Man får på ingen måde indtryk
af, at det er tre venstreorienterede eksperters forskruede
og usandfærdige, personlige opfattelser, det drejer
sig om. Artiklen lover at oplyse faktuelt om noget historisk,
så det skal den gøre.
Den opgave bliver på ingen måde løst.
Læseren får i stedet endnu en omgang misinformation,
som giver et helt forskruet billede af de historiske
fakta.
Israel-Online har d.d. anket sagen til DR's brugerredaktør,
Jesper Termansen.
Læs også:
Endnu
en falsk fremstilling af historiske forsøg på
tostatsløsninger på dr.dk, 8. august
2024
Falsk
fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
med Sune Haugbølle på dr.dk, 2.
marts 2024
Mere misinformation fra DR:
DR
støtter Hamas' propaganda: Alle dræbte
i Gaza er civile!,
23. januar 2024
DR's
propaganda: En "rabiat" jøde, og ikke
Yassir Arafat, var skyld i Oslo-processens kollaps,
19. januar 2024
DR-journalist
Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre
til drab på civile, 13. januar 2024
DR-journalist
Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de
dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023
DR
påstår - fejlagtigt - at besættelsen
af Vestbredden er ulovlig, 9 november 2023
DR
påstaar, at alle dræbte i Gaza er civile,
17. oktober 2023
DR
beskylder Israel for angreb på hospital - uden
dokumentation, 19. oktober 2023
Usmagelig
Hamas-propaganda på dr.dk, 12. oktober
2023
Tilbage
|