Israel-Online, 11. september
2024
DR-journalist Puk Damsgaard agerer militærekspert
- og tager fejl
Af Dan Harder
I en
artikel på dr.dk udtaler DR-journalist
Puk Damsgaard sig om militærfaglige og -juridiske
forhold, som hun åbenlyst ikke har forstand på
eller mulighed for at vurdere.
Artiklen omhandler et israelsk
missilangreb tirsdag morgen på nogle militære
Hamas-ledere i den af Israel udpegede "humanitære
zone," hvortil civile er blevet bedt om at bevæge
sig for at komme væk fra områder med de
hårdeste kampe.
Til artiklen udtaler Puk Damsgaard følgende
(som redaktionen oven i købet har valgt at fremhæve
som citat med store typer):
"Uanset hvordan Hamas udkæmper krigen,
uanset hvilken taktik Hamas benytter, så fratager
det ikke Israel et ansvar for at beskytte civile,
når Israel bomber".
Selvom Puk Damsgaard ikke direkte siger, at Israel
har begået en krigsforbrydelse, er det åbenlyst,
at det er det, hun mener. Det understreges af hendes
umiddelbart efterfølgende påstand:
"Gennem de seneste elleve måneder
har vi været vidne til at ingen af krigens parter
i virkeligheden kærer (sic) sig for civile".
Det sidste har Puk Damsgaard intet belæg for
at fastslå - i hvert fald ikke for Israels vedkommende.
Det samme gælder, at Israel med angrebet i tirsdags
skulle have overtrådt krigens regler.
Puk Damsgaards udsagn afslører hendes manglende
forståelse af den internationale humanitære
folkeret, som regulerer, hvordan man må føre
krig. Hun lader til at tro, at der, hvis civile bliver
dræbt, automatisk foreligger en overtrædelse
af reglerne.
Det er ingenlunde tilfældet. Hvis det var, ville
Hamas' systematiske strategi med at gemme sine soldater
og militære infrastruktur blandt civile (hvilket
naturligvis er en grov krigsforbrydelse) gøre
det umuligt for Israel at føre krig imod Hamas.
Det er ikke hensigten med krigens love at forhindre
krig.
Som det faktisk fremgår af artiklen, siger Israel,
"at angrebet var rettet mod en Hamas-kommandocentral."
Af andre kilder forstår man, at målet var
tre højtstående Hamas-kommandanter, som
der endda efterfølgende
er blevet sat navne på. Der er altså
næppe tvivl om, at der var tale om et væsentligt
militært mål. Og i sådan en situation
er det faktisk helt legitimt at angribe, også
selvom man på forhånd ved, at der er risiko
for civile tab.
Det er den del af folkeretten, Puk Damsgaard (og mange
andre) ikke lader til at have forstået. Det har
til gengæld flere af de militæreksperter,
som udtalte sig til medierne ved krigens begyndelse.
Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for
Menneskerettigheder, forklarede
eksempelvis til DR, 4. november 2023, hvordan
reglerne er, når man angriber et militært
mål, hvor der samtidig er risiko for civile tab:
"Hvis man går efter et militært
mål, men det er uundgåeligt, at civile
også vil blive ramt, så kan det være
lovligt. Det er det, man kalder uundgåelige
følgedrab (...) Man kan acceptere flere civile
tab, hvis det er et vigtigt militært mål.
Det er barske regler."
Den afvejning skal foregå i henhold til "proportionalitets-princippet."
Og netop for at overholde det, har det israelske militær,
som Peter Vedel Kessing også
nævner i samme artikel, procedurer, hvor
militærjurister ser på hvert enkelt mål
og angreb og vurderer, om det er indenfor krigens love.
Hvis man vil afgøre, om reglerne er overholdt,
må man se detaljeret på hvert enkelt angreb
og foretage en vurdering. En sådan har Puk Damsgaard
ingen mulighed for at foretage, hvorfor hun burde afholde
sig fra at fælde dom i en sag som eksempelvis
tirsdagens angreb i Gaza.
At Puk Damsgaard har svært ved at forstå
krigens regler er ikke noget nyt. Det kom også
til udtryk, da hun i marts måned sammenlignede
Israels kampagne i Gaza med den syriske hærs bombardement
af Aleppo. I sidstnævnte tilfælde
blev der brugt tøndebomber og andre upræcise
metoder imod tætbebyggede områder. I Gaza
er det lige omvendt. Her har Israel gjort mere for at
minimere civile tab, end
nogen anden krigsførende part nogensinde har
gjort i forbindelse med en bykrig. Så
evidensen peger altså i den modsatte retning i
forhold til Puk Damsgaards udokumenterede og faktuelt
forkerte påstande.
Jeg har foreslået DR, at den seneste artikel
korrigeres, så den bliver retvisende. Er redaktionen
i tvivl, kan man med fordel spørge en ekspert
i den internationale humanitære folkeret til råds.
Opdatering, 30. september 2024:
Redaktionschefen for DR Nyheder Udland, Niels Kvale,
har afvist Israel-Onlines klage med følgende
begrundelse:
"Korrespondenter og analytikere i DR Nyheder
har med baggrund i deres faglige indsigt i stofområdet
ret vide beføjelser til at foretage vurderinger
og analysere en given sag. Det er en præmis
for en ofte kondenseret fortolkning, at det skal fremstå
temmelig skarpt.
Det gælder også i det konkrete tilfælde.
Som du selv anfører, anklager korrespondenten
hverken Israel for brud på hverken krigens love
eller folkeretten. Denne kobling beror alene på
din tolkning af de fremhævede udsagn.
Korrespondenten konstaterer i stedet, at Israel
har et ansvar for at beskytte civile, og at ingen
af krigens parter i virkeligheden kerer sig om civile.
Sidstnævnte er et eksempel på
den type vurderinger, som korrespondenter i DR Nyheder
er ansat til at levere på baggrund
af deres egne observationer, kildenetværk og
faglige indsigt."
Læs også:
Puk
Damsgaard sammenligner Israels krig i Gaza med Syriens
bombning af Aleppo, 29. marts 2024
Mere misinformation fra DR:
Endnu
en falsk fremstilling af historiske forsøg på
tostatsløsninger på dr.dk, 8. august
2024
DR
formidler åbenlys løgn om hungersnød
i Gaza, 12. juli 2024
Fejl
i artikel på dr.dk: Ingen grænser for palæstinensisk
stat fastlagt i 1967, 28. maj 2024
Steffen
Kretz misinformerer om nødhjælp,
13. marts 2024
Steffen
Kretz misinformerer om bosættelser og tostatsløsning,
3. marts 2024
Falsk
fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
med Sune Haugbølle på dr.dk, 2.
marts 2024
Åbenlys
anti-israelsk løgn på dr.dk: Gazas befolkning
udgør 80% af verdens sultne,
13. februar 2024
Falske,
indbyrdes modstridende, tabstal fra Hamas på dr.dk,
28. januar 2024
DR
støtter Hamas' propaganda: Alle dræbte
i Gaza er civile!,
23. januar 2024
DR's
propaganda: En "rabiat" jøde, og ikke
Yassir Arafat, var skyld i Oslo-processens kollaps,
19. januar 2024
DR-journalist
Sean Coogans løgn: Netanyahu citeres for at opfordre
til drab på civile, 13. januar 2024
DR-journalist
Sean Coogans promoverer Hamas' løgn: 92% af de
dræbte i Gaza er civile, 5. december 2023
DR
påstår - fejlagtigt - at besættelsen
af Vestbredden er ulovlig, 9 november 2023
DR
påstaar, at alle dræbte i Gaza er civile,
17. oktober 2023
DR
beskylder Israel for angreb på hospital - uden
dokumentation, 19. oktober 2023
Usmagelig
Hamas-propaganda på dr.dk, 12. oktober
2023
Tilbage
|