Israels
historie
- en kronologisk gennemgang

Indledning
For at forstå den arabisk-israelske konflikt,
som den udfolder
sig i dag, er det nødvendigt med et retvisende
billede af de historiske forhold, der ledte til den
jødiske stats oprettelse og den arabiske verdens
afvisning heraf samt de begivenheder, der efterfølgende
har sat sit præg på konflikten.
Denne historiske gennemgang dækker punkt for
punkt de vigtigste begivenheder i Israels historie fra
de jødiske konge-dømmer under David og
Salomon til Oslo-fredsprocessens sammenbrud i efteråret
2000. Den resterende periode fra årtusindskiftet
op til i dag vil blive tilføjet snarest muligt.
Formålet er ikke at grave ned i og analysere
alle detaljer og stridsspørgsmål, men at
udstyre læseren med en grundlæg-gende historisk
viden og forståelse for konfliktens årsager
og virkninger.
Materialet kan læses kronologisk fra start til
slut, eller kan bruges som opslagsværk, hvor man
kan dykke ned i lige præcis den periode, man vil
vide mere om. Ønsker man at fokusere på
det moderne Israels oprettelse og udvikling, kan man
eksempelvis med fordel springe det første kapitel,
"Tidlige tider",
over og gå direkte til kapitel
2.

Lad os starte med at få placeret Israel på
landkortet. Israel ligger for enden af Middelhavet,
der hvor Europa, Afrika og Asien mødes, og grænser
op til Libanon og Syrien i nord, Jordan i øst
og Egypten i syd.
Konflikten mellem Israel og araberne fylder ganske
vist meget i mediebilledet, men området, der omfatter
både Israel og de besatte områder er i virkeligheden
ikke større end Jylland. På kortet kan
man se Israel (i rød) i forhold til de omkringliggende
arabiske og/eller muslimske lande, der udgør
resten af Mellemøsten og Nordafrika.
Fortsæt med en kronologisk genemgang af hele
Israels historie, eller gå direkte til en bestemt
periode ved hjælp af menuen til venstre.
Fortsæt: Kapitel
1. Tidlige tider
Tilbage
|