Politiken, 3. maj 2004
EU bør lægge fløjlshandsken og indføre boykot af Israel

Af Torben Lund, gruppeformand for de Danske Socialdemokrater i Europaparlamentet

»Køreplanen for fred imellem Israel og Palæstina er ikke død, men blot forsinket«. Det var udenrigsminister Per Stig Møllers melding, efter at præsident Bush offentligt erklærede sin støtte til Ariel Sharons fortsatte overgreb imod det palæstinensiske folk.

EU's udenrigsministre holdt møde i sidste uge og udtalte sig kritisk over for Sharons og Bushs svinestreg, men intet operationelt blev vedtaget. Sharon har for længst vist, at kritik og fordømmelser går den lige vej i papirkurven - han er fuldstændig ligeglad. Fordømmelser fra EU's ministre og særlig udenrigskoordinator Javier Solana er værdiløse.

Ariel Sharon er helt suverænt den person i Israel-Palæstina-konflikten, som topper listen over terrorister. Han har i årtier begået folkemord og tortur, som besættelsesmagt dræbt i tusindvis af civile palæstinensere. Planlagt og gennemført likvideringer, er i færd med at opføre et pigtrådshegn og en mur, så hans ulovlige bosættelser i de palæstinensiske områder definitivt kan indlemmes i Israel, har negligeret og overtrådt flere FN-resolutioner og internationale konventioner end noget andet land og har ødelagt ethvert forsøg på at skabe en civil administration i de palæstinensiske områder. Listen over ugerninger er meget, meget lang. Det har alt sammen haft det formål at forhindre etableringen af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat.

De palæstinensere, der offensivt kæmper imod undertrykkelsen, betegnes ikke som frihedskæmpere og modstandsfolk, men som terrorister. Vi ser nøjagtig det samme mønster i forhold til russernes overgreb imod og undertrykkelse af det tjetjenske folk. Kineserne har nu også grønt lys til deres overgreb imod muslimske befolkningsgrupper - blot de kinesiske myndigheder kalder dem terrorister.

Denne situation er i nøje overensstemmelse med Bushs og Blairs primitive og meget farlige verdensbillede.

Det er på høje tid, at Europas ledere i samarbejde med centrale arabiske lande afløser udtalelser om bekymring og fordømmelser af mere offensiv handling.

Og hvad er der brug for:

- EU bør iværksætte en økonomisk og handelsmæssig boykot af Israel, indtil Israel har trukket sig helt ud af de besatte områder

- EU bør i samarbejde med FN's generalsekretær og et stort flertal af FN's medlemslande iværksætte et omfattende program for at sikre opbygningen af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat

- En FN-ledet fredsstyrke skal sikre denne indsats, herunder fjernelse af de ulovlige israelske bosættelser

- FN-styrken skal samtidig sikre Israels overlevelse inden for de oprindelige grænser

- FN's atomenergiagentur skal have adgang til Israels atomvåbenanlæg med henblik på at få disse afviklet - ligesom det sker i andre mellemøstlige lande

- Det samme bør ske med de israelske lagre af kemiske og biologiske våben - så de definitivt kan blive destrueret.

Sharon har med al tydelighed markeret, at han selv kun forstår handling. Han lader sig ikke påvirke af kritiske udtalelser og fordømmelser. Hvis Europa mener noget alvorligt i fredsprocessen, er vi derfor nødt til at gribe til handling.

De jødiske samfund råber, hver gang der rejses kritik, at det er udtryk for antisemitisme, og at Sharon er demokratisk valgt. Som om terrorisme, folkemord og tortur skulle kunne forsvares, fordi de ansvarlige er folkevalgte - det gør da egentlig kun forbrydelsen endnu værre. Den nyere histories eksempler taler for sig selv.

Og til spørgsmålet om antisemitisme er kun at sige, at hvis kritik og fordømmelse af en jøde, der er terrorist, folkemorder og bøddel, er antisemitisme - så kald mig bare antisemit. Jeg vil til enhver tid fastholde min ret og pligt til at tage afstand fra terrorister, folkemordere og bødler, uanset hvilken tro de bekender sig til.

Og apropos antisemitisme. Man skal ikke være professor i psykologi for at forstå, at Sharon og hans daglige ugerninger hos mange kan skabe grobund for en ny stærk antisemitisme. De jødiske samfunds støtte til eller tavshed omkring den israelske stats terrorisme øger naturligvis risikoen for en farlig antisemitisk udvikling.

Tilbage