| Israel-Online, 3. februar
2009
Israels
udenrigsministerium besvarer spørgsmål
om Gaza-operation
Talsmand for det israelske udenrigsministerium,
Yigal Palmor, svarer på spørgsmål
angående Israels operation i Gaza og konsekvenserne.
1. Spørgsmål: Vil Israel samarbejde
i forhold til undersøgelser angående krigsforbrydelser?
Israel tager alle rapporter
om krigsforbrydelser alvorligt, under forudsætning
af at det kommer fra pålidelige kilder. Men ingen
officiel organisation har fremvist noget bevis for at
Israel skulle have begået krigsforbrydelser. Alle
anklager har været baseret på rygter, halve
sandheder, anonyme rapporter fra ubekræftede kilder,
og manipulationer af sandheden.
Det israelske militær (IDF) evaluerer
konstant og grundigt sine operationelle aktiviteter
og underkaster sig, når det er nødvendigt,
kontrol af juridiske og officielle myndigheder. Der
er derfor ikke brug for nogen ekstern indblanding. Det
er vigtigt at understrege, at der ikke er fremvist noget
troværdigt bevis for de postulerede israelske
krigsforbrydelser.
På den anden side har Hamas faktisk
beviseligt begået krigsforbrydelser. Gennem mange
år har Hamas målrettet beskudt civile med
morterer og raketter, og har herudover anvendt selvmordsbombeangreb,
som både Amnesty International og Human Rights
Watch betegner som "forbrydelser mod menneskeheden".
I tilgift hertil hører taktikken hvor man anvender
civile palæstinensere som menneskelige skjold,
således som Hamas åbenlyst er stolt af at
gøre, også hører til i kategorien
krigsforbrydelser.
2. Spørgsmål: Vil Israel undersøge
hvorvidt hvidt fosfor er blevet anvendt illegalt?
Under operationen i Gaza blev hverken
hvidt fosfor eller nogen anden substans anvendt illegalt.
Præsidenten for Internationalt Røde Kors,
Jacob Kellenberger, fortalte New York Times d. 14. januar
2009, at der ikke var noget bevis for illegal anvendelse
af hvidt fosfor af Israel. Undersøgelsen af dette
forhold, som blev beskrevet i de israelske medier, var
rutineundersøgelser foretaget af IDF, som ikke
på nogen måde indikerede nogen illegal anvendelse.
3. Tillader Israel humanitær nødhjælp
til Gaza?
Selv under den militære operation
kom der store mængder af nødhjælp
ind i Gaza. Allerede inden kampene var ophørt
var der kommet 40.000 tons nødhjælp ind
i Gaza via Israel. Internationalt Røde Kors sendte
Israel et brev for at takke for assistancen i den forbindelse.
Nu, efter kampenes ophør, er Israel ikke blot
interesseret i at fortsætte med at muliggøre
overførslen af hjælp, men er også
interesseret i at hjælpe til med genopbygningen
af Gaza, i fuldt samarbejde med de internationale myndigheder,
som er involveret.
En af grundene til at dele af nødhjælpen,
trods Israels indsats, ikke altid nåede frem til
civilbefolkningen som havde behov derfor var, at Hamas
ofte konfiskerede den. Dette er sket regelmæssigt
gennem det seneste år (det jordanske Røde
Halvmåne fordømte i februar 2008 Hamas
for at konfiskere en hel sending nødhjælp
fra Jordan), og det fortsætter. Siden Israels
operation i Gaza har der været et stigende antal
rapporter om konfiskationen af nødhjælp,
og om voldelige Hamas-angreb på modstandere, inkl.
skudangreb og henrettelser.
Det internationale samfund bør
sikre, at den hjælp, der sendes til Gaza, når
frem til de retmæssige modtagere og ikke bliver
konfiskeret af Hamas, som manipulerer den civile befolknings
lidelser for at fremme sine egne interesser.
4. Spørgsmål: FN har beskyldt
Israel for at skyde på skoler, og har hævdet
at Israel efterfølgende ændrede sin historie.
Da IDF blev beskudt, besvarede tropperne
ilden i den retning, hvorfra beskydningen kom. Defensive
handlinger af denne natur er helt legale i henhold til
Geneve-konventionen. IDF skød ikke direkte mod
UNRWA-skoler; faktum er at hvis en skole havde været
målet, var bygningen blevet fuldstændig
ødelagt og der ville have været talrige
ofre blandt de civile som gemte sig der. Ved den omtalte
tragiske begivenhed, som resulterede i civile ofre,
besvarede IDF ilden ganske retmæssigt mod en Hamas-celle
som havde affyret morterer mod israelske tropper fra
en position ved siden af bygningen. Desværre blev
skolen ramt, hvilket resulterede i ofre. Israel begræder
tab af liv hos uskyldige, men ansvaret for alle ofre
og skader påhviler Hamas, som helt bevidst trak
kampene ind i et civilt område.
I forhold til skolen i Jabaliya har to
uafhængige medierapporter (AP og New York Times)
bekræftet Israels version, at morterild kom fra
en position meget tæt på skolen. Disse rapporter
af velrespekterede medier modsiger UNRWA's talsmands
påstande om, at der ikke er bevis for de resultater,
som er fremkommet efter den israelske undersøgelse
af sagen. Tværtimod, Hamas affyrede morterer fra
en afstand på blot få meter fra murene til
skolebygningen, hvilket forklarer hvordan skolen blev
ramt efterfølgende.
I modsætning til påstanden
ændrede Israel ikke sin historie om hændelsen.
Faktisk frigav Israel flere oplysninger efter de blev
kendt under kampene, og rettede samtidig mindre uoverensstemmelser,
da disse kom frem gennem den videre efterforskning.
Disse uoverensstemmelser var meget små, og gik
på om morterilden fra Hamas kom fra selve skolens
område eller i dens umiddelbare nærhed.
På trods af Israels anstrengelser er det ikke
rimeligt at forvente en tilbundsgående og endelig
undersøgelse, mens kampene står på
i området.
5. Spørgsmål: Hvorfor blev kvinder
og børn dræbt?
Folk i Israel blev meget ilde stemt ved
synet af døde børn og premierministeren
udtrykte officielt sin store sorg over de civile ofre.
Igen må der dog spørges, hvem der er ansvarlig
for de dræbte, og om årsagerne er blevet
tilstrækkeligt grundigt undersøgt.
Det er ingen hemmelighed at Hamas brugte
menneskelige skjolde som en af sine hovedtaktikker -
mange rapporter har beskrevet hvordan Hamas rekrutterede
civile, indoktrinerede dem, og offentligt pralede af
det. Civile, der prøvede at flygte, blev truet
af bevæbnede Hamas-folk, mens mange også
blev dræbt i krydsild startet af Hamas. Det er
klart at mange blev såret i huse mineret af Hamas
og af bomber placeret af Hamas i hele Gaza. Dette er
de sande grunde til, at mange civile blev dræbt.
Hvad angår antallet af civile ofre
bør man udvise stor varsomhed i forhold til de
statistikker, som kommer fra Gaza. Gennem det seneste
år har Hamas afskediget læger, sygeplejersker
og lærere med forbindelse til Fatah, og erstattet
dem med Hamas-loyalister. Denne politiske udrensningsproces
blev omtalt i medierne og skarpt kritiseret af det Palæstinensiske
Selvstyre. Gazas hospitaler har nu udelukkende Hamas-loyalister
ansat og Hamas-embedsfolk er de primære informationskilder.
Hamas har helt entydigt en interesse i at skabe en illusion
om at flertallet af de sårede var civile og ikke
terrorister.
6. Spørgsmål: Vil Israel begrænse
genopbygningen i Gaza?
Israel har stor interesse i genopbygningen
af Gaza. Israel vil arbejde sammen med donorstater og
moderate arabiske regimer for at skabe et bedre liv
for de palæstinensiske indbyggere.
På samme tid er det vigtigt, at hjælpen
når frem til de folk, der har behov for den, og
at den ikke falder i Hamas' hænder. Hamas kan
konfiskere dele af hjælpen og anvende den til
at tjene egne formål, sådan som det er sket
tidligere. Nu er situationen imidlertid mere skrøbelig
end nogensinde. Det internationale samfund må
nødvendigvis være mere vagtsomt for at
sikre, at nødhjælpen kun tilfalder de civile
og ikke bruges til den materielle, politiske og militære
genopbygning af Hamas.
7. Spørgsmål: Hvorfor kategoriserer
Israel Hamas som en terrororganisation?
I tillæg til Hamas' lange virke
med rædselsvækkende selvmordsbombeangreb,
skudangreb og raketangreb mod civile mål, kræver
Hamas' charter en voldelig udslettelse af staten Israel
og mord på jøder - blot fordi de er jøder.
Paragraf 7 i charteret siger: "Dommedag vil ikke
komme førend muslimer bekæmper jøderne
(slå jøderne ihjel, når jøden
gemmer sig bag sten og træer. Sten og træer
vil sige 'Oh muslimer, oh Abdulla, bag mig er en jøde,
kom og dræb ham')". Det er ikke muligt at
forhandle med dem, der kræver din udslettelse
- på baggrund af ekstremistiske religiøse
forskrifter.
Israel er faktisk ikke det eneste land
der definerer Hamas som en terrorgruppe. EU, USA, Canada,
Australien and andre stater har alle officielt klassificeret
Hamas som en terrororganisation. Den 12. september 2003
- efter en hel række Hamas-terrorangreb som brød
en hudna (våbenhvile) i 2003 - placerede EU Hamas'
"politiske fløj" på sin terrorliste,
mens den militære fløj allerede i årevis
havde været på listen.
Det internationale samfund har givet
Hamas muligheden for at blive en legitim forhandlingspartner,
ved at fastsætte tre simple forudsætninger:
accept af Israel, accept af tidligere indgåede
aftaler mellem Israel og det Palæstinensiske Selvstyre
og et ophør af terroraktiviteter. Disse forudsætninger
blev formuleret af den internationale kvartet (USA,
EU, FN og Rusland), og mens forudsætningerne har
været accepteret af Israel, er de gang på
gang blevet afvist af Hamas.
Af disse grunde bliver forhandlinger
med Hamas ikke blot afvist af Israel, men af det internationale
samfund.
Kilde: Israels
ambassade i København
Tilbage
|
