| Israel-Online, 26. januar
2006
Hamas'
uventede sejr
Det var forventet at Hamas ville klare sig godt ved
det palæstinensiske valg. Men ikke mange –
heller ikke Hamas – havde forventet at organisationen
ville få flere stemmer end Mahmoud Abbas' Fatah,
og da slet ikke opnå en absolut majoritet.
Nu er 76 pladser ud af 132 i det palæstinensiske
parlament deres, og Hamas skal forsøge at finde
ud af, hvad de skal stille op med den nyvundne magt.
Ifølge mindst én Hamas-leder ligger samtaler
med Israel i kortene.
 |
 |
Hamas
fejrer valgsejren i Hebron,
torsdag 26. januar 2006. |
"Vi undersøger vore muligheder," sagde
Yasser Mansour, nr. 5 blandt Hamas' ledere, til Jerusalem
Post. "Vi ransager hvert eneste spørgsmål."
Faktisk fortalte en Hamas-leder i Nablus og professor
ved An-Najah Universitet, som ikke stillede op ved valget,
til Jerusalem Post, at mange af lederne var skuffede
over resultatet. "Det var ikke det, vi ønskede,
det var ikke det, vi håbede på. Vi ønskede
at være i opposition," sagde han under et
agitatorisk, sejrsbegejstret massemøde præget
af grønne flag i centrum af Nablus. "Nu
står vi med hele ansvaret."
Én ting er sikkert: Selvom Hamas har absolut
flertal og kan danne sin egen regering, så ønsker
denne bevægelse ikke at styre landet alene. "Vi
vil tale med alle partierne og danne en koalition,"
fortalte Mansour til Jerusalem Post.
Hamas og alle andre havde forventet, at bevægelsen
ville komme til at udgøre en stærk opposition.
Den kunne sandsynligvis have fortsat sine terrorangreb
på Israel. Den kunne have holdt øje med
Fatah-ministrene og have sikret, at midlerne gik til
det, de var beregnet til. Den kunne have nedstemt alle
lovforslag, som ville kompromittere dens idealer. Lade
Fatah tage sig af følgerne.
Dette scenarie kan de glemme alt om nu. Hamas vandt
57,5% af pladserne i PLC (Palestinian Legislative Council).
"I stedet for at danne opposition til Det Palæstinensiske
Selvstyre, så er vi Selvstyret," sagde Ahmed
Doleh, en veltalende skoledirektør og nr. 36
på Hamas' liste, til Jerusalem Post under sejrsmødet.
Doleh, som var iført jakkesæt og slips,
gav hånd til adskillige mænd, unge og gamle,
som kom hen til ham efter mødet og lykønskede
ham.
Doleh, der virkede noget fortumlet over det ansvar,
som var faldet ned i skødet på hans Hamas-kolleger
og fæller, sagde til Jerusalem Post, at Hamas
ville forholde sig til Israel, sådan som man allerede
gjorde det ude i kommunerne, nemlig i forbindelse med
spørgsmål som drejede sig om den daglige
tilværelse.
"Hamas vil dyrke kontakt med Israel vedrørende
dagligdagens forhold," sagde han og gentog Mansours
mantra om, at partiet undersøger, hvordan man
imødekommer "det palæstinensiske folks
interesser." Det er først efter disse drøftelser,
at man vil træffe beslutninger vedrørende
Selvstyrets fremtidige regering.
"Noget af det første, vi vil gøre,
vil være at melde os ind i Den Palæstinensiske
Befrielsesorganisation (PLO)," sagde han, idet
han refererede til den paraplyorganisation, som træffer
alle de vigtige beslutninger og omfatter palæstinensere
i landet og uden for det. Indtil nu har Hamas ikke været
medlem.
På selve valgdagen og før man vidste,
at Hamas skulle danne regering og ikke opposition, talte
den forsigtige Mansour, som har været ind og ud
af israelske fængsler siden 1992, med Jerusalem
Post i en af bladets biler uden for en lokal moske.
Han forklarede, at den eneste måde, hvorpå
Hamas vil ophøre med sine angreb, vil være,
hvis besættelsen ophører. "Så
kan Hamas give fred," sagde han.
Mansour sagde, at Hamas vil tilbyde Israel en langvarig
hudna (våbenhvile). "Der er ingen tidsbegrænsning
for en hudna. Det afhænger af parterne,"
sagde han.
På dette tidspunkt talte Mansour om ideologi.
Han sagde, at Hamas ideelt set ville ønske, at
verden blev en islamisk stat, men rent praktisk ønsker
man en palæstinensisk stat i hele Palæstina-mandatet
(inklusive Israel).
"Vi kan acceptere, at de israelere, som er født
her, bliver borgere i vores stat," sagde han og
tilføjede, at det palæstinensiske folk
vil afgøre karakteren af denne stat. "Vi
kan ikke tvinge folk til at være religiøse."
De, der havde stemt på Fatah, frygtede imidlertid
for krig, ikke for religion, da de vågnede op
og opdagede, at Hamas havde fået flertal. "Det
giver ballade," sagde en revisor og Fatah-loyal
på en kaffebar i midtbyen. "Ingen kan forudsige,
hvad en fremtid med Hamas vil bringe. Måske opstår
der kampe, eller måske trækker Hamas sig."
Han var bekymret for fremtiden med andre lande. "Vi
håbede, at vi efter valget kunne slutte fred med
israelerne og ophøre med disse kampe," sagde
han. "Tror du, at EU, USA og Israel vil støtte
den nye palæstinensiske regering med Hamas? Hvis
Israel ikke går ind på Hamas' krav, betyder
det, at vi vender tilbage til krig. Eftersom de vil
have kontrol med militæret, vil de beordre dem
til at slås. Folk er svage. De kan ikke kæmpe."
Sikkerhedsstyrkerne, som bevogter de hoteller, hvor
de udenlandske valgobservatører opholdt sig,
var faktisk lange i ansigterne. "Det er forfærdeligt,"
sagde en mand ved navn Majdi. "Måske vil
Hamas beordre os i krig."
Han kikkede hen på sine kolleger og spurgte dem:
"Er I klar til jihad?"
Rækken af unge mænd i kamouflageuniformer
og med angrebsrifler sendte ham et udtryksløst
blik. "Nej mand," sagde en, "absolut
ikke."
Men nogle timer efter at resultatet var blevet bekendtgjort,
sagde folk i Nablus, som havde stemt på Hamas,
at organisationens sejr betyder, at bevægelsen
helt sikkert nedlægger våbnene og opgiver
sin ideologi.
"Hvis de var i opposition, ville de have været
i stand til at fortsætte deres angreb," sagde
en universitetsstuderende ved navn Essam, som sad på
en kaffebar i Nablus sammen med en ven og røg
vandpibe og diskuterede den nye situation. "Men
nu hvor de danner regering, kan de ikke angribe Israel."
Hans ven Yazen, som også havde stemt på
Hamas, så frem til den nye situation. "Nu
er de nødt til at tale med Israel. De har ikke
noget valg. Vi har brug for stabilitet, og de bliver
nødt til at give os det."
Kilde: Jerusalem
Post
Tilbage
|
