| 26. januar, 2005
Ariel Sharon - Vi kan ikke stole på
andre end os selv
Sharon talte ved Knessets ihukommelse af 60-årsdagen
for befrielsen af Auschwitz-Birkenau-koncentrationslejren,
en dag der tillige er markeret som Israels dag for kampen
imod anti-semitismen.
Det følgende er teksten til premierminister
Ariel Sharons tale til Knesset:
"For anden gang markerer vi ihukommelsen af staten
Israels kamp imod anti-semitismen. Vi har valgt at markere
denne kampdag imod anti-semitismen på dagen for
befrielsen af Auschwitz-Birkenau-dødslejren,
dette forfærdelige symbol på Holocaust.
De allierede kendte til udslettelsen af jøderne.
De kendte til den og gjorde intet. Den 19. april 1943
var Bermuda-konferencen forsamlet med deltagelse af
repræsentanter fra England og De Forenede Stater
for at drøfte redningen af jøderne i Europa.
I virkeligheden gjorde deltagerne alt, hvad de kunne,
for at undgå at forholde sig til problemet. Alle
de forslag til redningsaktioner, som de jødiske
organisationer havde lagt frem, blev afvist. De ønskede
simpelthen ikke at forholde sig til det.
Bermuda-konferencen var ikke andet end en fortsættelse
af den chokerende beretning om skibet Saint Louis, "Ship
of the Damned," som afsejlede fra Tyskland i 1939
med 1.000 jøder om bord, som det var lykkedes
at slippe ud af Det Tredje Rige. Passagererne bankede
på døre i Cuba og havne i det østlige
USA, men blev nægtet asyl og tvunget til at vende
tilbage til Europas kyst. De fleste af dem blev myrdet
i dødslejrene.
Det britiske mandats ledelse udviste samme sløvhed
og ufølsomhed, da man lukkede portene til Israel
for jødiske flygtninge, som søgte tilflugt
i Israels land. Således afvistes anmodningerne
fra de 769 passagerer om bord på skibet Struma,
som var sluppet ud af Europa, og alle [passagererne]
undtagen én fandt døden på havet.
Under hele krigen blev der intet gjort for at standse
udslettelsen [af det jødiske folk]. Da massedeportationerne
i Ungarn fandt sted i sommeren 1944, bombede de allierede
styrker ikke de togspor, som førte til Auschwitz
fra Ungarn, ejheller mordfaciliteterne i Birkenau, og
det til trods for den kendsgerning, at de havde mulighed
for at gøre det. Allierede fly angreb mål
nær Auschwitz, men de nægtede at bombe selve
lejren, hvor 10.000 jøder blev myrdet dagligt.
Således blev 618.000 jøder udslettet på
nogle få uger – Ungarns jøder.
Hr. formand, den bedrøvelige og frygtelige konklusion
er, at ingen bekymrede sig om, at jøder blev
myrdet.
"Hav ikke tillid til magtens mænd,"
sagde den poetiske forfatter til Salmernes Bog, og sandelig,
i den mest forfærdelige og kritiske time løftede
magtens mænd og erklærede venner ikke en
finger. Dette er den jødiske lektie fra Holocaust,
og det er den lektie, Auschwitz lærte os, det
lænkede folk.
Staten Israel lærte denne lektie, og siden sin
dannelse har den gjort sit yderste for at forsvare sig
selv og sine borgere og udgøre et sikkert tilflugtssted
for alle jøder, uanset hvor de måtte befinde
sig. Vi ved, at vi ikke kan stole på andre end
os selv.
Dette fænomen med jøder, der forsvarer
sig og gør modstand, er en pestilens for de nye
anti-semitter. De legitime skridt til selvforsvar, som
Israel tager i sin krig imod den palæstinensiske
terror, handlinger, som enhver suveræn stat har
pligt til at udøve for at sikre sine borgeres
sikkerhed, fremlægges af dem, der hader Israel,
som aggressive, nazi-lignende skridt.
Mange tilfælde af anti-semitisme i de senere
år er ikke længere blot rettet mod jøder
som individer. De er derimod rettet imod legemliggørelsen
af alle jøder - staten Israel, den jødiske
stat. Så tidligt som i 1967, i "A Letter
to an Anti-Zionist Friend (Brev til en anti-zionistisk
ven)," skrev dr. Martin Luther King, at anti-zionisme
ikke er andet end forklædt anti-semitisme.
Jeg citerer: "Tiden har gjort det upopulært
i Vesten åbent at erklære sit had til jøderne.
Eftersom det forholder sig sådan, må anti-semitten
hele tiden søge nye former og nye fora for sin
gift. Han hader ikke jøderne, han er bare anti-zionist!
Min ven, når folk kritiserer zionismen, så
mener de jøderne – tag ikke fejl af det.”
I vore dage er den generation, som var vidne til rædslerne,
ved at forsvinde, og uvidenheden vokser. Stadig færre
mennesker rundt om i verden har hørt om Holocaust
eller er klar over, hvad der skete i Auschwitz, og omfanget
af udtrykt anti-semitisme er stigende. 60 år efter
befrielsen af Auschwitz eksisterer den ondskab stadig,
som afstedkom denne rædsel, og den truer os stadig.
Israel står sammen med de regeringer, såvel
som jødiske og internationale organisationer
over hele verden, som husker Auschwitz og er fast besluttet
på at bekæmpe denne ondskab kompromisløst
og uforsonligt.
Vi vil blive ved med at handle utrætteligt for
at sikre, at mindet om Auschwitz og lektien fra Holocaust
ikke bliver glemt, så Auschwitz aldrig mere vender
tilbage.
Israel er et meget lille land, velsignet med talentfulde
og modige mennesker. Men vi må altid huske, at
dette er det eneste sted i verden, hvor vi, jøderne,
har ret til og magt til at forsvare os, ved egen kraft.
Og dette vil vi aldrig opgive.
Det er vores historiske ansvar. Det er mit personlige
historiske ansvar."
Kilde: Jerusalem
Post
Tilbage
|
