| Israel-Online,
26. maj 2004
Hvad foregik egentlig i Gaza i maj?
FNs sikkerhedsråd vedtog (19/5) en resolution
(UNSC 1544),
der fordømte "drabene på palæstinensiske
civile, der fandt sted i Rafah-området".
Resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer for, ingen
imod, og kun et medlem, USA, undlod at stemme.
For Israel er det hverken overraskende eller usædvanligt
at sikkerhedsrådet vedtager en totalt ensidig
resolution, der fordømmer Israels handlinger
uden overhovedet at tage stilling til de vedvarende
palæstinensiske angreb på israelske civile
og soldater, der er årsagen til Israels militære
aktioner.
Ofte benytter USA sin vetoret til at blokere for den
slags resolutioner, der som regel må sendes videre
til FNs generalforsamling, hvor de arabiske lande sammen
med klodens andre muslimske nationer og andre diktaturer
har hvad nogen kalder for "automatisk majoritet"
imod Israel.
Generalforsamlingens resolutioner er, modsat sikkerhedsrådets,
ikke bindende ifølge FNs regler, men tjener kun
et "vejledende" formål. I dette tilfælde
valgte USA altså, formodentlig på grund
af den tilspidsede situation i Irak, og af hensyn til
forholdet til sine arabiske allierede, ikke at blokere
for resolutionen i sikkerhedsrådet.
Men hvad lavede den israelske hær egentlig i
Rafah i det sydlige Gaza?
Det primære formål med operationen, der
indledtes d 17. maj og afsluttedes 5-6 dage senere,
var dels at muliggøre den fortsatte patruljering
langs grænsen med Egypten, og dels at stoppe smuglingen
af våben og sprængstof fra Egypten ind i
Gaza.
|
Denne smugling truer med at omdanne
Gaza til en platform for affyring af raketter
og missiler, der vil kunne nå byer i det
centrale Israel. I de sidste seks uger op til
aktionen har israelske tropper opdaget 8 våbensmuglingstunneller,
11 siden starten af året, og hele 90 siden
udbruddet af den nuværende krise i setember
2000. Disse tunneller går under patruljevejen
|
| Israelsk
soldat i våbensmuglingstunnel. Soldaten på
billedet, Kaptain Aviv Hakani, blev dræbt
12. maj 2004, da det armerede køretøj,
han befandt sig i, blev sprægt i luften. |
"Philadelphi Road", der ifølge både
Oslo-aftalerne og Camp David-aftalen med Egypten er
under israelsk suverænitet.
Terrororganisationernes forsøg på at indsmugle
sprængstof og avancerede våben, så
som langtrækkende missiler, vil uvægerligt
føre til en yderligere forværring af sikkerhedssituationen,
hvilket igen vil udsætte den palæstinensiske
befolkning for yderligere lidelse.
Det palæstinensiske selvstyre gør absolut
intet for at stoppe terroraktiviteten i Gaza, men støtter
den eller tager endda selv del i den. Hvis selvstyret
havde opfyldt det første punkt i "Køreplanen
for Fred" ville den seneste Israelske operation
have været unødvendig.
Men Rafah er domineret af en terrorinfrastruktur bestående
af bander drevet af enten ekstremistisk ideologisk overbevisning,
eller af økonomisk motivation. De har derfor
en interesse i at opretholde konfrontationen med Israel,
i direkte modstrid med civilbefolkningens interesser.
Den israelske hær er altså tvunget til
selv at tage affære, men gør sit yderste
for at minimere risikoen for civile palæstinensere,
og indsætter landtropper når som helst det
er muligt (i stedet for at angribe fra luften eller
bruge artilleri), selv med betragtelig risiko for tab
af egne soldater.
I mange vestlige medier hævdes det at hundredevis
af hjem er blevet jævnet med jorden uden grund,
men det er ikke tilfældet. De eneste huse der
er blevet ødelagt, er dem der har dækket
over tunneller, huset terrorister, eller hvorfra israelske
soldater er blevet beskudt. Ødelæggelsen
er derfor en direkte konsekvens af kampene. Den israelske
hær estimerer at 56 bygninger er blevet ødelagt
under aktionen.
Medierne rapporterer også om mange civile dræbte,
og sikkerhedsrådets fordømmelse er et udtryk
for at man som sædvanlig tager de palæstinensiske
påstande for pålydende, til trods for at
historien har vist, at sådanne påstande
er yderst upålidelige, og oftest voldsomt overdrevne.
Ifølge den israelske hærs mediebriefing
er der i alt efter 5-6 dages kampe tale om 40 dræbte
bevæbnede palæstinensere, heriblandt den
lokale leder af Hamas' militære fløj, mens
ca. 100 bevæbnede palæstinensere er blevet
såret. Hvor palæstinenserne (og visse medier)
hævder at alle eller størstedelen er civile,
rapporterer den israelske hær om ca. 14 civile
dræbte, hvoraf to er blevet dræbt af bevæbnede
palæstinensere, mens de forsøgte at overgive
sig til israelske soldater.
Omkring otte blev dræbt ved en fejltagelse af
en tankgranat, der ifølge den israelske hær
skulle have været et advarselsskud, men som ved
et uheld rikochetterede fra en bygning. Det skete under
en "demonstration" (onsdag 19/5), som var
arrangeret af det palæstinensiske selvstyre, til
trods for at området af Israel var blevet erklæret
lukket militært område. Selvstyret sendte
altså bevidst civile ind i en kampzone, selvom
dette strider mod alle regler for krigsførelse.
Mindst én af flere bevæbnede palæstinensere,
der angiveligt befandt sig i processionen, blev også
dræbt.
Herudover blev fire børn dræbt, men det
er endnu uklart af hvem. En israelsk undersøgelse
er undervejs.
Der har også fra palæstinensisk side (og
i visse medier) været anklager om at Israel har
forårsaget en humanitær katastrofe og forhindret
ambulancer i at nå frem. Israel fastholder derimod
at man under kampene iværksatte en humanitær
aktion, hvor man delte mad og vand ud til civilbefolkningen.
En højtstående repræsentant for Røde
Kors i Gaza skulle efter sigende have bekræftet,
at der ikke var forsinkelser af ambulancer under operationen.
Sikkerhedsrådet fordømte således
israelske drab på palæstinensiske civile,
ikke bare uden at forholde sig til baggrunden for aktionen,
eller den risiko bevæbnede palæstinensere
udsætter civilbefolkningen for, når de angriber
israelske soldater fra beboelseshuse, men også
uden at undersøge de palæstinensiske oplysninger
nærmere.
Hverken medierne eller FNs sikkerhedsråd lader
til at have lært lektien fra kampene i flygtningelejren
i Jenin i april 2002, hvor officielle palæstinensiske
kilder rapporterede om israelske massakrer på
mellem 500 og 1500 dræbte civile. Israelske militærkilder
estimerede dengang de palæstinensiske tab til
45. Flere uafhængige undersøgelser fastslog
senere at 52 palæstinensere havde mistet livet
i Jenin, heraf 30 bevæbnede. Til sammenligning
mistede 23 israelske soldater livet i Jenin.
Tilbage
|
